Jeg sad en mandag formiddag og indså, at jeg var igang med at indtage mit 3. glas vin hvorefter at indså, at jeg var kommet ud på et sidespor i forhold til mit alkoholindtag. Mit drikkeri var gået fra et normalt forbrug til et alkoholmisbrug på knap 3 måneder og jeg kunne tydeligt mærke, hvilken skade det gjorde på min krop. Jeg kom sent iseng og stod sent op. I løbet af dagen var jeg træt, indtil jeg begyndte at indtage alkohol. Det var nok der problemet begyndte for alvor. Alkoholen virkede opkvikkende på mig og gjorde mig i godt humør. Derfor tænkte jeg ikke så meget over, alle de skadelige bivirkninger, som alkohol har på din krop. Men hvornår gik det fra godt til skidt?
Jeg husker at mit misbrug med alkohol blussede op, da jeg mistede mit job for godt og vel 1,5 år siden. Det var midt i krisetiden og jeg stod derfor uden job og en langt mindre indtægt, end hvad jeg havde fået førhen efter min opsigelsesperiode var endt. Det føltes lidt som en depression og jeg forsøgte at komme ud af alkoholmisbruget, ved at hygge sammen med familie og venner. I løbet af ugen og i weekenderne, havde jeg pludselig rigtig meget tid til at gå i byen, drikke og hænge ud med gutterne. Og drikke i weekenderne det gjorde vi. Alkoholen røg indenbors og det gjorde, at jeg kom i den stemning som jeg havde længtes efter. En stemning der tog mig væk fre depressionen og til et sted, hvor der var smil, grin og sjov.
Da jeg mistede kontrollen til Alkohol
Efter nogle måneder begyndte jeg at drikke mere end bare i weekenderne. Jeg drak også andet, så som sprut, der hurtigere fik mig "over på den anden side", gjorde mit alkoholmisbrug værre men som samtidig gjorde mig glad. Det udviklede sig til at jeg på tidspunkter i hverdagen, drak en øl og flere til, for hyggens skyld og uden nogen egentlig vidste noget om det. Ingen af mine pårørende kendte til, at jeg drak i hverdagen og sådan ønskede jeg det skulle forblive, da jeg vidste det ville skabe problemer, hvis de fandt ud af, at jeg sad og drak for mig selv derhjemme. Jeg kunne mærke, at alkoholen gjorde noget ved min krop. Jeg fik ondt i maven, forhøjet blodtryk og havde svært ved at sove. Jeg følte også afhængigheden komme snigende gang på gang. Bare én øl mere sagde jeg men det forblev aldrig med kun én øl. Afhængigheden tog over og jeg var godt på vej til at miste kontrollen.
Jeg indså, at det var gået for vidt og besluttede mig for, at snakke åbent med min kæreste om mine alkoholproblemer. Jeg var i tvivl om hvorvidt det var så slemt, at jeg skulle i alkoholbehandling, men det var min kæreste slet ikke i tvivl om var nødvendigt. Jeg var kommet langt ud og havde brug for at komme i kontakt med en alkoholbehandler, som kunne rådgive og give mig den rette behandling til at komme ud af mit alkoholmisbrug. Det endte med at hun hjalp mig med at komme i dialog med nogen som kunne hjælpe, jeg blev sendt til et behandlingshjem hvor jeg var i 6 dage. Det kaldes for 6 dages modellen med opfølgninger i ca. 12 måneder efter. Jeg kan varmt anbefale dette behandlingforløb, da det ikke kun gav mig kontrollen tilbage over mit eget liv, men også forbedre mit forhold markant i familien. Mit alkoholmisbrug havde gjort mig blind, hvilket jeg først opdagede da der kom andre øjne på min situation.
Jeg husker at mit misbrug med alkohol blussede op, da jeg mistede mit job for godt og vel 1,5 år siden. Det var midt i krisetiden og jeg stod derfor uden job og en langt mindre indtægt, end hvad jeg havde fået førhen efter min opsigelsesperiode var endt. Det føltes lidt som en depression og jeg forsøgte at komme ud af alkoholmisbruget, ved at hygge sammen med familie og venner. I løbet af ugen og i weekenderne, havde jeg pludselig rigtig meget tid til at gå i byen, drikke og hænge ud med gutterne. Og drikke i weekenderne det gjorde vi. Alkoholen røg indenbors og det gjorde, at jeg kom i den stemning som jeg havde længtes efter. En stemning der tog mig væk fre depressionen og til et sted, hvor der var smil, grin og sjov.
Da jeg mistede kontrollen til Alkohol
Efter nogle måneder begyndte jeg at drikke mere end bare i weekenderne. Jeg drak også andet, så som sprut, der hurtigere fik mig "over på den anden side", gjorde mit alkoholmisbrug værre men som samtidig gjorde mig glad. Det udviklede sig til at jeg på tidspunkter i hverdagen, drak en øl og flere til, for hyggens skyld og uden nogen egentlig vidste noget om det. Ingen af mine pårørende kendte til, at jeg drak i hverdagen og sådan ønskede jeg det skulle forblive, da jeg vidste det ville skabe problemer, hvis de fandt ud af, at jeg sad og drak for mig selv derhjemme. Jeg kunne mærke, at alkoholen gjorde noget ved min krop. Jeg fik ondt i maven, forhøjet blodtryk og havde svært ved at sove. Jeg følte også afhængigheden komme snigende gang på gang. Bare én øl mere sagde jeg men det forblev aldrig med kun én øl. Afhængigheden tog over og jeg var godt på vej til at miste kontrollen.
Jeg indså, at det var gået for vidt og besluttede mig for, at snakke åbent med min kæreste om mine alkoholproblemer. Jeg var i tvivl om hvorvidt det var så slemt, at jeg skulle i alkoholbehandling, men det var min kæreste slet ikke i tvivl om var nødvendigt. Jeg var kommet langt ud og havde brug for at komme i kontakt med en alkoholbehandler, som kunne rådgive og give mig den rette behandling til at komme ud af mit alkoholmisbrug. Det endte med at hun hjalp mig med at komme i dialog med nogen som kunne hjælpe, jeg blev sendt til et behandlingshjem hvor jeg var i 6 dage. Det kaldes for 6 dages modellen med opfølgninger i ca. 12 måneder efter. Jeg kan varmt anbefale dette behandlingforløb, da det ikke kun gav mig kontrollen tilbage over mit eget liv, men også forbedre mit forhold markant i familien. Mit alkoholmisbrug havde gjort mig blind, hvilket jeg først opdagede da der kom andre øjne på min situation.